Jeg har altid været glad for at fotografere, og er i tidens løb blevet mere bevidst om motivet - og fotograferer mere målrettet.
Jeg er især glad for motiver, hvor jeg går tæt på, måske ser man bare et udsnit, eller en god farvesammensætning - eller også ser man bare det grafiske element.
Det er et spørgsmål om at se motivet - og det findes alle steder - i naturen, på rejser og i det daglige liv - men det afspejler altid min glæde over det jeg ser og oplever.